Flyfabrikken

Flyfabrikken


Sven Wiggers-Jeppesen

44 s. kartonomslag med flapper

Pris: kr. 198,- inkl. moms


Udvikling og bygning af fly og biler er en stor sjældenhed i Danmark. Ikke desto mindre fortæller FLYFABRIKKEN den enestående virksomheds-historie om Skandinavisk Aero Industri og de KZ-fly, den fremstillede fra 1935 til 1963.


Grundlæggerne Kramme og Zeuthen - deraf navnet KZ - var fremsynede teknikere og forretningsfolk, som så mulighederne for at producere flyvemaskiner i Danmark. Mange af flyene findes endnu i dag, og selvom det er 50 år siden, at produktionen blev indstillet, kan en stor del af dem stadig flyve.


Bogen præsenterer historien om det fantastiske forretningseventyr med alle dets succeser og genvordigheder, men også den mere tekniske side af produktionen og maskinerne. To piloter, som jævnligt flyver KZ-fly, fortæller om deres egenskaber og særheder og om sjove og interessante oplevelser med flyene. Der er endvidere lettilgængelige afsnit om flyteknik, aerodynamik og motortyper.


Bogen, der viser et væld af spændende og tidstypiske flybilleder, henvender sig til flyfans i alle aldersgrupper.